8 øre ovalfejl 6.3 - Svar fra Thomas Løjmann den 20.09.2016 - Svar fra Kurt Sørensen den 30.09.2016 - Svar fra Michael Lerche Nielsen den 9.10.2016 - Svar fra Leif Andersen den 14.10.2016 - Svar fra Henning Bonde den 13.11.2016
Indsendt af: Finn Bønnelycke - 17.09.2016


Indsend en kommentar

Kan nogen hjælpe med tryk og placering.

Jeg har et par stykke og 8 mærker mere med of 6.3 ,som har en lille plet i ornament 2. indrammet på par stykket.

Mærkerne lyser ikke i ultralys, og de placeringer (tryk 46-50) hvor der er angivet rammefejl kan jeg ikke finde dem på mine mærker.

Jeg mener at det kan være 37.46, tryk 49, men vil meget gerne have jeres mening, Da mærket i givet fald skulle være rm D.

HPFT
Finn Bønnelycke


Ovalfejl 6.3

Parstykke OF 6.3 par


Svar fra Thomas Løjmann den 20.09.2016


Hej Finn,

Godt at se, at du kæmper dig derud af med mærkerne… Vedr. dine mærker, så er jeg overbevist om at du har ret i tryk og position. Hvis du ser dit parstykke du har sendt med, så er mærket før en 4X og har vidst nok OM9 - og så stemmer kassen…

Jeg ville ikke selv have sagt at dit mærke er en 4D, og det er sikkert også den som volder dig kvaler i din pladning - men efter at have set lidt på andet materiale, vil jeg tilslutte mig til din vurdering. Mærkerne er tr. 49 A46 og parstykket er tr. 49 A45-46.

/Løjmann

Svar fra Kurt Sørensen den 30.09.2016


Hej Thomas
Vedr. Bønnelykkes indlæg på Tofarvet.dk d. 17. 9. 2016, så har jeg to stk. OF 6.3 med prik i NNV ornamentet.

Svar fra Michael Lerche Nielsen den 9.10.2016


Hej Finn
jeg forstår godt din forvirring - for jeg tror ikke meget på at A46 i 69omv har 4D. Jeg har kigget på helarkene samt Bent Mølles skanninger (under Rammeserier på denne hjemmeside). Ingen af parstykkerne med pos 46 ligner 4D - måske snarere de klicheer der er bestemt som 4Q (hvilket jeg i parentes bemærket heller ikke har det helt godt med). Moralen er - husk at der stadig er mange detaljer der kan pilles ved - også RM-bestemmelser, så keep up the good work.

Svar fra Leif Andersen den 14.10.2016


Parstykket kunne måske være tryk 50 pos. 17-18, da pos. 17 tilsyneladende er en OM 2a, der som nabo til OF 6,3 kun findes I tryk 50.

Svar fra Henning Bonde den 13.11.2016


Hej Finn

Der er flere bud på dit problem, men tager vi parstykket, så passer takningen (KII) med vores takningsnøgle for tryk 49 til position 5. og 6. lodrette række. 5. række kendes på smalle takker i nr. 8 og 11 fra venstre og brede takker i nr. 7, 10 og 12 og det passer fint. Nabomærket – 6. række udmærker sig ved smalle takker i nr. 2, 5 og 6 tillige med brede ditto i nr. 3 og 4 alle regnet fra venstre. Det falder fint i hak med parstykket. Altså A45 + A46. Ingen andre mærker med OF har takning, som passer med 6. række. Derfor støtter jeg Thomas Løjmann. Da mærkerne ikke ligner tryk 45, hvor OF 6.3 er i ukendt position, er nævnte således eneste mulighed. Bemærk at der kan være rammefejl i tryk 49, som ikke ses i andre af seriens tryk. PS: Jeg synes at nr. 46 ligner en 4D som den også skal.

Bedste hilsener

Henning Bonde